Etik i jødedommen

Udover de rituelle love, der forbyder jøderne at spise både kamel og ikke-kosher mad, så er der også andre regler, som jøderne skal rette sig ind under. Det centrale spørgsmål, som alle jøder gerne vil leve efter, lyder: Hvordan skal man leve, for at være et godt menneske?

Det vigtigste i jødedommens bibelske etik er at være god mod næsten. Det gælder både fremmede og landsmænd. Som det blandt andet bliver nævnt i (3. Mosesbog, kapitel 19, vers 18): “Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv.”

Livet efter døden er ikke det motiv, som jøderne stræber efter. Deres fokus ligger på at leve det gode liv og være et godt menneske, imens de er her. I biblen står der (3. mosesbog, kapitel 19, vers 17): “Du må ikke nære had til din broder i dit hjerte, men du skal åbent gå i rette med din landsmand, så du ikke pådrager dig skyld. Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv.”

Både i ældre og nyere tid, har etik en stor plads i jødedommen. I Talmud, som bygger på en mundtlig overlevering af Toraen og er en af jødedommens vigtigste skrifter, findes der igen store krav om at gøre det gode.

Denne gang er fokus ændret lidt, for i den jødiske Bibel drejer spekulationerne om, hvad det gode er. I Talmud er der nu ekspempler på, hvad det rigtige er at gøre, i givne situationer, og det er en form for rettesnor til jødernes daglige liv.

Her er det vigtigt at have respekt for Gud og have Gudsfrygt. Visdom er ikke nær så vigtig, for kender mennesket Gud, så lærer de automatisk at handle rigtigt.